Pyt-knappen

Få en god dag

Hvordan får du en god dag, når din dag er startet knap så godt?

Det kan være du har haft en drøm, som ikke helt var så god og du derfor er vågnet i et dårligt humør. Det kan også være, at du bare vågner og er i dårligt humør, måske fordi dagen før har været knap så god.

  • Rigtig mange mennesker har svært ved at give slip på den følelse, og lader det påvirke sit humør resten af dagen og måske i flere dage.
  • Det er helt naturligt, da din hjerne pr automatik vil gøre og reagere som den plejer, derfor er det noget som du selv aktivt skal gå ind og ændre på.
  • Du skal vide, at du bruger langt flere ressourcer på at være gal og irriteret, derfor vil du højest sandsynligt også være mere træt, da kroppen bruger en masse energi på at være gal eller irriteret, end hvis du er i godt humør.
  • Derfor er mit råd til dig, prøv at stille dig selv spørgsmålet, om det er noget du kan handle/gøre noget ved lige nu.
  • Hvis ikke, så tryk på pytknappen og kom videre, tænk på noget andet indtil du rent faktisk har mulighed for at gøre noget ved det.
  • Alt det du bruger din energi på, som du alligevel ikke kan gøre noget ved, er også det der kan være med til at skabe en stress lignede følelse og give dig en dårlig nattesøvn.

Og ja, det kræver træning, da det ikke er noget som ligger naturligt i din tankegang, men jo flere gange du prøver, desto nemmere bliver det.

Så tag en beslutning, vil du have en god dag eller en knap så god dag? Husk det er helt op til dig.

#hhhcoach.dk #transition coach #en god dag

Tillid

  • Har du tillid til dig selv og andre.
  • Tillid hænger tæt sammen med de erfaringer, præstationer og succeser eller nederlag man tidligere har oplevet.
  • Ved at give udtryk for, du har troen på en ændring eller opgaveløsningen bliver udført, viser du din tillid.
  • De fleste mennesker fungerer bedst med frihed under ansvar, hvilket gør, at det er nemmere at tage ejerskab for den opgave man udfører.
  • Vis altid tillid til personens evne til at gøre, hvad der skal gøres, og vær ikke for hurtig til at afvise vedkommendes højtflyvende ambitioner. Dette skaber selvtillid og selvoplevet kompetence. Tålmodighed er en dyd, som man siger.
  • Ved at vise tillid til andre mennesker, er du samtidig medvirkende til at udvikle deres motivation og engagement i det de gør.

#www.hhhcoach.dk #Tillid #Coach

Hvad er kommunikation? Og hvordan kommunikere man, som leder?

  • Hvor tydelig er du i din kommunikation og får du givet dit budskab viderebragt, så andre også forstår, hvad det er, du vil.
  • Hvis du føler at den besked du giver til andre, bliver ved med at give et andet resultatet end det der er forventet, er det et tegn på, din kommunikation ikke er tydelig nok. Da vi mennesker er meget forskellige i vores opfattelse af de budskaber, der bliver givet os fra andre, vil det blive opfattet på utrolig mange forskellige måder.
  • Typisk drejer det sig om, vi giver en besked videre til et andet menneske, på den måde som vi selv opfatter den, og glemmer at tænke på hvordan modtageren af beskeden vil opfatte det. Så hvis ikke du føler, at du får de resultater, som du forventer, skal du måske overveje at give beskeden igen – og denne gang på en anden måde. Det kan til tider være en god idé at bruge lidt mere tid på at forklare, hvad det er, du gerne vil have ud af den besked, du giver videre.
  • Der er den verbale og non-verbale kommunikation, hvor af dit kropssprog fylder 55% og det du siger, kun fylder 38%, så derfor er det utrolig vigtigt at de to ting stemmer overens, så du fremstår troværdig.
  • I denne her tid hvor den meste kommunikation foregår på skrift, enten via sms eller e-mail, er der en stor sandsynlighed for at det der bliver skrevet, også bliver opfattet på forskellige måder og sjældent på den måde, som afsenderen gerne vil have. Derfor er det endnu mere vigtigt, at du overvejer hvilke ord du vil bruge når du skal afgive en besked på skrift.
  • HUSK, der er ingen, der er tankelæser.

#www.hhhcoach.dk #kommunikation #coach

Positiv psykologi

  • Hvilken betydning har positiv psykologi for dig selv og de mennesker du har omkring dig.
  • Positive følelser forudsiger bedre livstilfredshed.
  • Positive følelser beskytter også imod forkølelsesvirus.
  • Personer, som har det godt til daglig, kommer sig typisk også hurtigere over modgang.
  • Hvis vi har det godt til daglig, kan vi klare mere modgang. Du kan ligesom spare overskud op, så du har noget at trække på i dårlige tider.
  • Lykkelige mennesker er meget mere optimistiske, kreative, har bedre immunforsvar, lavere blodtryk, højere levealder, lærer bedre og hurtigere, præsterer mere og bedre, er udholdende, sociale, produktive, kommer sig nemmere ovenpå en sygdomsperiode, og er generelt mere fysisk og psykisk velbefindende robuste end andre.  Optimistiske og robuste mennesker mestrer hverdagen bedre selv når livet leves i ”modvind”, og de rejser sig hurtigere efter ”stormvejr”.
  • Optimisme kan læres. Det er ingen nem opgave, men ved at tage nogle værktøjer i brug kan gnavpotter og dårligt humør få lidt modstand.
  • Næsten alle kan lære at få det bedre og klare sig bedre, læringen kan opnås igennem træning.
  • ”It aint about how hard you hit, but how hard you get hit, and keep moving forward”

Engagement

  • Hvorfor er det vigtigt med engagement, og hvordan kan du give andre engagement.
  • Mennesker har brug for at føle ejerskab til det, de foretager sig, og at deres adfærd er selvvalgt.
  • Engagement er positivt for både virksomhed og medarbejdere, det er en tydelig sammenhæng mellem nedsat sygefravær, effektivitet og omsætning.
  • Problemet bunder i den grundlæggende antagelse om, at trivsel er det samme som performance. For i mange situationer er det ikke tilfældet. Vi trives, når vores verdensbillede forbliver intakt, og vi kan forblive i vores komfortzone. Vi kan trives i det forkerte. Vi har en fantastisk tilpasningsevne og kan trives i lykkelig uvidenhed efter devisen om, ”hvad vi ikke ved, bliver vi ikke skuffede over”.
  • Når folk føler sig autonome i forhold til deres personlige mål, er målene i overensstemmelse med deres dybere interesser, værdier og personlighed. Mennesker er bedre til at opnå deres egne mål over tid, fordi de stræber hårdere og længere. Intentioner har det med at fade ud over tid, hvis mål ikke er i overensstemmelse med os selv, fordi de ikke trækker på vores personlighed og ressourcer.
  • Mål der er i overensstemmelse med os selv, er mere berigende at opnå. At opnå mål der ikke er i overensstemmelse med os selv, giver ofte ikke noget boost – i hvert fald ikke noget længerevarende boost.
  • Engagement er nøglen til succes, uanset om det er på en arbejdsplads eller i privatlivet. Du kommer længst når alle involverede parter føler et engagement.

Forskning peger i retning af, at især fire områder indvirker på vores engagement i hverdagen:

  • Når vi føler, vi kan
  • Når vi tror på fremtiden
  • Når vi vil det, vi skal
  • Når vi styrkes af modstand

red”

Taknemmelighed – skaber en bedre hverdag

  • Sørger du for at vise din taknemmelighed og hvorfor er det vigtigt
  • Taknemmelighed er en følelse, vi føler for sjældent. Og det er ikke så underligt, for vi er slet ikke indrettede til at være taknemmelige. Men vi kan faktisk få et bedre liv uden stress, hvis vi øver os i at blive mere taknemmelige for os selv og vores omgivelser.
  • At sig tak, afhjælper Stress
  • Der er så mange ting der bliver taget for givet i dag, da de fleste mennesker er blevet mere ressourcestærke og det er sjældent de beder andre om hjælp.
  • Når vi først har fået det, vi drømte om, så vænner vi os til det, og så hæver vi stort set med det samme vores forventninger og begynder at drømme om noget større. Vi er ikke ret længe taknemmelige for det, vi har opnået, fordi vi så hurtigt vænner os til mere velstand. Vi er kun taknemmelige lige omkring den tid, hvor vi får det, vi higede efter.
  • Lær at dyrke taknemmeligheden, så vil du blive mere glad.
  • Taknemmelighed skaber positiv energi. Det er derfor vigtigt at lære at få sat ord og følelser på de ting, du er taknemmelig for i livet – selvom de kan føles nok så små og ubetydelige.

y

Robusthed – Og den mentale robusthed

  • Arbejdsgiverne vil have de robuste, men hvad så med de sensitive?
  • Sensitive kan også være robuste, det afhænger af hvilket miljø de er opvokset i og om der har været en accept af at de er sensitive.
  • Robusthed er meget konfust og kan betyde rigtig mange forskellige ting. Det kan være der menes at du skal være mentalt robust, være omstillingsparat og en accept af dine kollegaers forskellighed.
  • Robusthed er meget oppe i tiden, som en strategi imod stress. Ofte lægges der op til en individorienteret tilgang. Bægeret skal være større, måske fordi man ikke er villig til at reducere det der giver stress.
  • For det første handler robusthed om, at man skal kende sine grænser, så man ikke bliver ved med at udsætte sig selv for situationer, man ikke kan tåle. For det andet er robusthed, at man kan sige fra over for noget, som er åbenlyst urimeligt.                  
  • Som leder kan du hjælpe dine medarbejdere med at skabe mening i galskaben ved at forklare rationalerne bag beslutningerne samt værdien i det bidrag, de yder.
  • Hvis du er i tvivl i forhold til at søge et job, hvor de efterlyser en robustmedarbejder, kan du med fordel kontakte arbejdsgiver og spørge dem, hvad der menes med robust og i forhold til hvad.

Kompetenceafklaring – Hvad er mine kompetencer

  • Hvor bevidst er du på egne kompetencer, og hvordan kan du se andres kompetencer. Hvordan sørger du for at bruge dem rigtigt.
  • Kompetencer handler om at føle, at ens egen oplevede kompetencer er tilfredsstillende, og at man er i stand til at løse den opgave, man stilles over for. Følelsen af kompetence øges, når man stilles over for optimale udfordringer og modtager positivt feedback.
  • Følelsen af manglende kompetence øges i situationer, hvor man ikke har kontrol over udfaldet, eller hvor man oplever, man ikke har de nødvendige kompetencer til at udføre en opgave.
  • Jeg har arbejdet med kompetencebevidsthed de sidste 7 år og ved, hvor stor vigtighed det er for alle for, at kunne genvinde din egen selvtillid i de opgaver du udføre. Hvis ikke man er god nok til at kunne se egne og andres kompetencer, blive de kompetencer, der er til rådighed, brugt forkert, hvilket oftest giver et dårligt resultat for alle implicerede.

&quo

Anerkendelse


–      
Får du selv anerkendelse og er du god til at give andre anerkendelse. Hvilke forskelle kan anerkendelse gøre.

–      
Ved at give anerkendelse, vil det automatisk give en større relation imellem de parter hvor anerkendelsen foregår. Det medfører en positiv udvikling, hvilket er til fordel for alle.

–      
Uden anerkendelse kan mennesket ikke udvikle sig fuldt ud. Det er derfor essentielt at mestre brugen af anerkendelse, når man har med andre mennesker at gøre.

–      
Anerkendelse betyder værdsættelse af andre personers individualitet. At have en åbenhed overfor den andens oplevelsesverden og det enkelte individs begrundelser for at handle på en bestemt måde.

–      
Det at blive mødt med kærlighed – med følelsesmæssig opmærksomhed. Anerkendelse i privatsfære vil resultere i udvikling og vedligeholdelse af selvtillid. 

–      
Det at blive mødt som et autonomt og respekteret menneske. Anerkendelse i den retslige sfære vil resultere i oplevelsen af ligeværd. 

–      
At blive værdsat i det sociale fællesskab vil føre til at den enkelte kan føle sig værdifuld i fællesskabet. Den solidariske sfærer har både emotionel og kognitiv art, altså en social solidaritet der anerkender personer som unikke.

–      
Hvis du ønsker at vende opmærksomheden mod noget ved personen, skal du anerkende vedkommende for hans/hendes specifikke stærke sider, ikke for vedkommendes evner i almindelighed.  Fortæl personen, hvordan hans/hendes talenter bidrager til teamets eller organisationens overordnede mål.

Transition



–      
Hvis du er jobsøgende søger du oftest et job inden for samme genre som tidligere og typisk også samme jobtitel og det kan der være rigtig mange grunde til, men et af dem vil højest sandsynligt være trygheden ved det kendte. Måske skal du udnytte din nuværende situation til at overveje om du nu skal gå nye vej og prøve noget nyt, også selvom det kan være angstprovokerende.

#www.hhhcoach.dk #transition #coach
  • Er du i transition lige nu og hvad er transition egentligt?
  • Hvis du er blevet opsagt eller på en anden måde er ude for en stor forandring i dit liv, typisk hvor du mister noget, vil du højest sandsynligt være i en form for transition.
  • Transition opstår når du kommer ud for en stor ændring i dit liv, det kan være du skifter job, bliver skilt eller flytter til en ny lejlighed/hus. Du skal lige pludselig forholde dig til livet på en anden måde end du har gjort tidligere.
  • Der er stor forskel på hvordan reaktionerne er, alt efter hvordan din personlighed er og din tilgang til livet.
  • Sommetider vil du være i transition i længere tid end du regnede med og andre gang går det hurtigt med at komme videre, det afhænger af hvor stor din motivation er til de forandringer som sker i dit liv og hvor klar du er til at gøre en aktiv indsats selv.
  • Den måde hvor du kan opleve at være i transition på er, en træthed og du kan have svært ved at tage dig sammen til en så simpel ting som at vaske tøj, men du skal vide det er helt naturligt og det vil ændre sig igen.
  • Der er ikke en konkret løsning på hvordan du kommer ud af din transition, andet end at der skal være en parathed til at lade tingene ske. Det er individuelt hvad der virker for dig og hvad der virker for andre, men lige pludselig vil du kunne mærke en fornyet energi og lysten til at være aktiv igen.
  • Hvis du er jobsøgende søger du oftest et job inden for samme genre som tidligere og typisk også samme jobtitel og det kan der være rigtig mange grunde til, men et af dem vil højest sandsynligt være trygheden ved det kendte. Måske skal du udnytte din nuværende situation til at overveje om du nu skal gå nye vej og prøve noget nyt, også selvom det kan være angstprovokerende.

Stress – Har jeg stress? Og hvordan forebygger jeg stress


   Stress er stadig et tabubelagt emne, på trods af at størstedelen af den danske befolkning oplever stress eller går ned med stress. I dag er det vel nærmest mere normalt at have været gået ned med stress end ikke at have været gået ned med stress.

–      
Noget der er kendetegnende for dem der har stress, er at det er ret svært for dem og sige fra, så tit og ofte gør stressramte, ting som de ikke har overskud til, men som de føler de er nødsaget til at gøre.

–      
Det kan være svært at sætte sig ind i hvordan det er at have stress, hvis ikke du selv har prøvet det. Mit råd til dig er, at du ikke må presse en der er gået ned med stress, det kan hurtigt opleves som et overgreb og give en anden reaktion end den du forventer.

–      
Når vi er stressede, producerer vi adrenalin og kortisol. Og kortisolen trigger et center i hjernen, der gør, at vi får flere og flere negative tanker. Stressede oplever oftest tingene som værende negative, selvom der ikke er noget negativladet i det der bliver sagt eller gjort.

–      
Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være fysisk og psykisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har. 

–      
Hvis du går ned med stress, kan du sammenligne det med at brække et ben. Når du brækker et ben, skal du have benet sat på plads og have gips på indtil benet er helet igen. Når benet er helet, skal gipsen af og genoptræningen kan gå i gang stille og roligt, så benet ikke bliver belastet, da genoptræningen så vil tage længere tid. Det samme gælder for folk der er stressramte.
#www.hhhcoach.dk #stress #coach